Hvilken linsetype passer til dig?

Få svaret hos Steffensen Optik i Hjørring

Alt afhængig af din hverdag findes der flere forskellige kontaktlinsetyper, så du kan finde lige præcis den linsetype, der passer bedst til dig. Det kan blandt andet afhænge af:

  • Hvor aktiv du er
  • Om du vil sove med dine linser i
  • Om du har behov for glidende overgang
  • Hos Steffensen Optik i Hjørring står vi klar med god rådgivning og hjælp til dig i forbindelse med kontaktlinser.

De forskellige linsetyper med styrke er:

1-dagslinser

Hvis du f.eks. er et meget aktivt menneske, som blot søger komfort og sikkerhed med dine linser, så er 1-dagslinser ideelle til dig. De er også gode til dig, der gerne vil have muligheden for at skifte mellem briller og kontaktlinser. Med 1-dagslinser minimeres risikoen for øjenirritation også markant.

14-dageslinser

14-dageslinser kræver ikke nogen former for tilvænning, og du kan også sove med disse kontaktlinser i. Linserne er lette og nemme at rengøre, og så skal de bare udskiftes hver 14. dag. Disse kontaktlinser giver minimal risiko for belægninger på øjet.

30-dageslinser

Her er tale om månedslinser, der kan bruges i op til 30 dage ad gangen. Herefter skifter du til et nyt sæt linser. Disse linser er kun til dagsbrug, hvorfor de bør renses hver aften efter brug samt opbevares i rensevæske natten over.

Døgnlinser

Ved døgnlinser er der tale om kontaktlinser, der kan bruges døgnet rundt i helt op til 30 dage. Det betyder blandt andet også, at du sagtens kan sove med dem i, hvorfor du ikke behøver at medbringe rensevæske og lignende, hvis du er hjemmefra. Døgnlinser er fremstillet af et materiale, der tillader en god og stor mængde iltgennemstrømning, så du derved undgår en irriteret hornhinde.

Flerstyrkelinser

Disse kontaktlinser er til dig med behov for flerstyrke, og de fås også med glidende overgang, så du kan se skarpt på alle afstande. Denne type linse kan dog kræve lidt mere tilvænning. Linserne giver en god synskomfort og fås både som korttids- og langtidslinse.

Alle fem kontaktlinsetyper har hver deres fordele i forhold til, hvordan du er som person, og hvad du ville foretrække, dine kontaktlinser kan bruges til.

Steffensen Optik i Hjørring – din lokale optiker

Ved spørgsmål og tvivl i forhold til valg af linsetype så kom ind forbi din lokale optiker i Hjørring og få en god snak. Din optiker vil altid være din ideelle brille- og kontaktlinseguide!